Om forskellen på en pejs og en brændeovn

Hvad er forskellen på en pejs og en brændeovn? Få svaret i indlægget her, hvor vi går i dybden med de to populære typer af ildsteder.

Både en pejs og en brændeovn er klassiske ildsteder, hvor man tænder op med rigtig brænde. Dog er der stor forskel på de to, både når det kommer til praktik og æstetik.

 

Lad os starte med en række korte definitioner af de to varmekilder:

  • En pejs er et åbent ildsted, mens brændeovnen er lukket.
  • Mens en klassisk pejs er et ildsted, der er bygget ind i huset, så kan en brændeovn både være fritstående eller indbygget i muren.
  • En pejs afgiver varme som strålevarme, mens en brændeovn afgiver varme som konvektionsvarme – altså ligesom på en radiator. Begge dele fungerer godt som både primær og sekundær varmekilde, men brændeovnen varmer bedst hele rummet op.
  • En pejs kan minde om en brændeovn, hvis der installeres en pejseindsats, som dermed lukker pejsen af.

 

Gaspejs True Vision 1300DC Quatro fra M-Design

Placering og udseende

Der er forskel på, hvordan en pejs og en brændeovn afgiver varme, men en af de helt store forskelle er æstetikken. En brændeovn er – som navnet afslører – en ovn, som kan stå frit i rummet, være indbygget i væggen eller hænges op. En pejs er derimod et åbent ildsted og ikke en ovn. Det giver selvfølgelig forskellige muligheder i forhold til placering og indretning. Begge typer kræver en korrekt monteret skorsten. Ønsker du et ildsted uden skorsten, bør du hellere vælge en biopejs, som kan placeres hvor som helst i boligen og ikke kræver skorsten.

 

Udsyn til flammerne

I dag kan man få mange brændeovne med et godt udsyn til flammebilledet, men i de fleste tilfælde får du fortsat det bedste udsyn til flammerne med en pejs, fordi der er tale om et åbent ildsted. Omvendt kan det i nogle tilfælde være rart at kunne lukke af ind til flammerne. Det gælder især, hvis du bor i nybyg med automatisk klimastyring. Her kan en åben pejs nemlig komme til at stjæle for meget ilt fra rummet – ligesom rummets ilt niveau kan påvirke afbrændingen negativt. Dog kan du sagtens have en pejs i denne type bolig – her bør du dog overveje at installere en pejseindsats. Med en pejseindsats kan du få et lukket system, der minder om brændeovnens, samtidig med at du beholder pejsens æstetiske udtryk. På den måde undgår du, at boligens klimasystem bliver forstyrret.

 

Alternativer til pejs og brændeovn

Hvis du er på udkig efter et alternativ til en pejs eller en brændeovn, kan du også se nærmere på gaspejse. Her får du et skønt flammebillede samtidig med at du slipper for besværet med optænding. En biopejs kan også være en smuk løsning – især hvis du ønsker lidt friere tøjler i forhold til placering og indretning. Sidst men ikke mindst kan du overveje en elpejs, hvis du drømmer om den hygge et ildsted giver, men samtidig ikke ønsker levende ild i hjemmet.