Tre-sidet gaspejs

Med en tre-sidet gaspejs får du et fantastisk udsyn til de knitrende flammer og en udsøgt stemning, som emmer af elegance. En tre-sidet gaspejs tillader dig at se flammerne fra hele tre sider og du får derfor virkelig følelsen af at sidde foran en klassisk åben pejs.

En tre-sidet gaspejs egner sig især godt til den store stue med højt til loftet, hvor den vil pryde rummet med varme, lys og den der helt særlige atmosfære, som kun en åben pejs ellers kan bidrage med. Du kan også sagtens installere en tre-sidet gaspejs i spisestuen eller i køkken-alrummet, hvor den vil bidrage med god stemning.

Har du en åben pejs i forvejen, som du egentlig er glad for, men ikke får brugt fordi optændingen er for besværlig? Så kan du med fordel få installeret en gaspejs i din eksisterende pejs.

Der findes mange forskellige modeller og designs – alle med et eksklusivt og stilrent udtryk, som kombinerer den moderne indretningsstil med den traditionelle aura, vi kender fra almindelige pejse. Med en gaspejs får du således hyggen og æstetikken til at gå op i en højere enhed i din bolig – med minimal indsats.

Med en gaspejs slipper du for sod, røg og aske og du har derfor stort set ingen rengøring og vedligehold. Desuden har det aldrig været nemmere at tænde op. Et enkelt klik og flammerne danser lystigt og kaster varme og lys ud på dig og dine kære. De fleste gaspejse kan nemlig i dag styres ved hjælp af en app eller en fjernbetjening.

Hos Philip Pejse har vi flere årtiers erfaring med gaspejse og vi forhandler kun de bedste modeller. Hos os er du derfor sikret en kvalitetspejs og et højt niveau af ekspertise og erfaring. Vi ser frem til at hjælpe dig i mål med din nye gaspejs.