Fire-sidet gaspejs

En fire-sidet gaspejs skaber et eventyrligt udtryk, som emmer af overskud og underspillet glamour. Her kan du betragte flammerne fra alle vinkler og du får derfor fuldt udbytte af deres varmende lys.

En fire-sidet gaspejs kan placeres som en søjle i rummet, enten som en mindre rumdeler eller som en art kunstinstallation. En fire-sidet gaspejs kan på smukkeste vis fuldende og samle en nordisk indrettet bolig med fokus på naturlige materialer og jordnære farver.

En fire-sidet gaspejs kan også placeres smukt i det modige hjem med sans for kunst og æstetik, hvor den uden tvivl vil bidrage med det sidste ekstra nøk af noblesse.

Før du beslutter dig for, hvilken gaspejs der skal pryde dit hjem, kan du med fordel spørge dig selv om, hvad formålet med den skal være. Skal den fungere som ekstra varmekilde eller skal den udelukkende løfte stemningen og det æstetiske udtryk? Skal den stjæle blikket eller skal den være mere afdæmpet og diskret?

En gaspejs kan placeres i de fleste rum, da den ikke kræver skorsten. Dog skal den kunne installeres med et aftræk, som sørger for at tilføre frisk luft og trække restgasser bort fra gaspejsen. Aftrækket sørger desuden for, at gaspejsen ikke bliver påvirket af – eller påvirker – dit indeklima. Det betyder, at du ikke behøver bekymre dig om forurening, rengøring eller undertryk i nybyg med automatisk klimasystem, når du bruger din nye gaspejs.

Ønsker du hjælp eller vejledning i forhold til, hvilken gaspejs der vil egne sig bedst til dine ønsker og behov, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har mange årtiers erfaring og du er derfor garanteret et højt niveau af ekspertise. Du kan også besøge vores showroom eller se nærmere på de mange stilrene modeller her på hjemmesiden.