Elpejs

LED eller vanddamp

Den mest traditionelle elpejs man finder på markedet, består af LED-belysning der efterligner den ægte flammes bevægelsesmønster og som udgangspunkt kan du sammenligne LED-billedet med den kendte ‘pejse-DVD’ du kan sætte på dit TV. Elpejsene fra GlammFire er bygget op med fokus på realistisk gengivelse af flammernes spil og ved en væghængt elpejs kan en LED-pejs give et skønt udtryk i rummet, med idéen om levende flammer, der spiller på væggen. Når der tilføres vanddamp til en elpejs skabes fornemmelsen af en 3D-flamme, hvilket giver liv og dybde til illusionen om den ægte flamme. Dette er klart den mest realistiske flamme-effekt du kan opnå, når vi taler om elpejse.

Elpejsen som designelement

Elpejsen fungerer gerne som designelement i eksklusive, moderne boliger og ses da også ofte i boligreportager, som det element der sætter prikken over i’et i et i øvrigt stilet hjem. Philip Pejses elpejse, produceret af GlammFire, befinder sig i den høje ende af skalaen, hvad design og kvalitet angår. GlammFires kreative designere har gjort det til deres mål, at skabe smukke og unikke pejse, der kan indgå i din bolig som et kunstværk. Uanset om du vælger en elpejs med LED eller med vanddamp, er du garanteret høj klasse.

Da en elpejs ikke har rigtige flammer, kræver den hverken skorsten eller udluftning, og du kan derfor sagtens tillade dig at drømme stort, når det kommer til indretningen. Placer den eksempelvis på væggen eller der, hvor der allerede er et ildsted i hjemmet, for at bidrage yderligere til illusionen om en rigtig pejs.

Med en elpejs løfter du det æstetiske udtryk i rummet og du får en elegant løsning, der giver et luminøst skær samtidig med, at du undgår alle ulemperne, som kan følge med et traditionelt ildsted. En elpejs er i høj grad et brugervenligt valg, når det kommer til pejse. Dog skal du huske, at den selvfølgelig ikke skaber varme, som en gaspejs eksempelvis vil gøre. En elpejs er derfor et oplagt valg, hvis du udelukkende ønsker en pejs for udtrykkets skyld. 

Fordi der ikke er rigtige flammer i en elpejs, er den også sikker at bruge med små børn eller kæledyr i hjemmet. Med en elpejs behøver du ikke at bekymre dig for, om små fingre skulle komme flammerne for nær.

Fordele ved elpejsen

En elpejs udgør et nemt og overskueligt alternativ til den traditionelle pejs, hvis det man først og fremmest ønsker sig er et hyggeelement til sin bolig.

Elpejsen er lige så uproblematisk at installere som en lampe og det giver faktisk mening, at sammenligne de to produkter. Præcis som med en lampe, giver elpejsen belysning, men med den ekstra dimension, at pejsen giver illusionen af ægte flammer og liv til rummet. Du får derfor et dejligt, gyldent skær, som kan sammenlignes med den atmosfære rigtige flammer skaber. 

Elpejsen bruger ikke brænde, gas eller andet brændsel, men kan nøjes med den el der i forvejen er installeret i dit hus og den kan placeres lige der hvor du ønsker, da den ikke kræver hverken skorsten eller særlig udluftning.

En elpejs er billig i drift, sviner ikke og der er ingen lugt eller luftforurening forbundet med anvendelsen af pejsen. Med en elpejs får du således mange af de hyggelige fordele ved en rigtig pejs (dog ikke varmen), samtidig med at du undgår alt det besvær, som kan følge med af optænding og rengøring. 

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker inspiration eller rådgivning omkring hvilken type pejs, der bedst imødekommer dine behov og drømme.