Alt du skal vide, før du vælger pejs

Drømmer du om en pejs i hjemmet? Hyggelige stunder med familien foran den knitrende ild. Et sted I kan sidde og lune jer med et spil og en god kop the? Lad drømmene blive til virkelighed – læs med her og bliv klogere på, hvilken type pejs, der er den rette for dig.

Gas, brænde, bio eller el?

Er du en af dem, som synes at en del af hyggen handler om at hente brænde, bygge bål og tænde op i pejsen? Så er den klassiske pejs helt sikkert et godt valg for dig. Hvis du derimod ville ønske at det hele var lidt nemmere, og du bare kunne tænde for pejsen med et enkelt klik, så er en gaspejs eller en biopejs et mere oplagt valg. Synes du at ideen om en pejs er hyggelig, men er du lidt utryg ved at have levende flammer i hjemmet, så er en elpejs måske bedre.

Den ægte pejs

Med en rigtig, åben pejs får du den helt autentiske oplevelse med ægte flammer, der giver utrolig god varme til rummet. En rigtig pejs skaber en helt særlig stemning og atmosfære i rummet. Det er lydene af træet, der brænder. Det er flammernes dansen og det er duften fra afbrændingen. Du kan dog sagtens bibeholde de gode egenskaber og samtidig modernisere din pejs. Hvis du eksempelvis gerne vil have en smule hjælp, kan du overveje en pejseindsats. En pejseindsats er en intelligent tilføjelse til din pejs, som hjælper dig med at holde iltniveauer og afbrænding på et optimalt niveau. Du kan også overveje en ny pejsefront, hvis du ønsker at opdatere det æstetiske udtryk.

Gaspejs og biopejs

Både gaspejse og biopejse er en hel del nemmere at betjene end en almindelig pejs. Her slipper du helt for at bekymre dig om brænde og optænding, da begge typer pejse tændes med en fjernbetjening eller app – og slukkes lige så nemt. Du slipper også for den rengøring, der kan følge med brugen af en pejs, da disse pejsetyper hverken producerer sod, røg eller aske. På trods af dette får du et meget naturtro flammebillede og en god varme fra både en gaspejs og en biopejs. Du får desuden lidt friere tøjler i forhold til indretning og placering af pejsen – især hvis du vælger en biopejs, som hverken kræver skorsten eller aftræk.

Elpejs

Med en elpejs får du illusionen om en pejs. Du får hyggen og lyset, men du slipper for at have levende flammer i boligen. Det kan være rart for nogen – især hvis der er små børn eller kæledyr i hjemmet. En elpejs er meget nem at installere og kan placeres alle steder, da den hverken bliver varm eller skaber røg og restgasser. Du kan vælge en elpejs med vanddamp for et endnu mere naturtro flammebillede.

outdoor gas

Udendørs pejs

Hvis du drømmer om et udendørs ildsted er der også rig mulighed for at installere et sådant. Med en udendørs gaspejs har du et optimalt samlingspunkt for gæster til havefester eller til familien når det bliver køligt. Her kan I sidde og varme jer ved ilden, som indbyder til nærvær, ro og gode samtaler.