Når der skal tændes op i en almindelig pejs eller brændeovn kræver det både tålmodighed og en vis mængde evner. Det skal gøres korrekt og når ilden først har fået godt fat, skal der løbende tilføres brænde for at holde gang i flammerne.
Alt det slipper du for med en gaspejs. En gaspejs skal ikke bruge brænde og de fleste modeller kan tændes via en fjernbetjening eller en app. Nemmere bliver det ikke at tænde op. Det betyder nemlig, at du altid kun er et enkelt klik fra en dejlig optændt pejs. Desuden er den på samme måde nem at slukke og køle af – i modsætning til en almindelig pejs.
Vi har erfaring med, at kunder der får skiftet deres traditionelle pejs ud med en gaspejs, får meget større udbytte og glæde af den – af den simple årsag, at det er meget nemmere at tænde op i den. Har du i forvejen en pejs i din bolig, som du er glad for men ikke får brugt, så kan du få installeret en gaspejs i den, så udtrykket forbliver det samme, mens den bliver meget nemmere at bruge.
Med en gaspejs får du fuld udbytte af den varme og hygge, som flammerne spreder, uden du behøver bekymre dig om alt besværet.
Minimal forurening
En gaspejs forurener stort set ikke, fordi den hverken afgiver sod eller aske. Det betyder at en gaspejs ikke vil påvirke dit indeklima negativt i samme grad som en almindelig pejs. Det skyldes aftrækket, som automatisk tilfører frisk luft og fjerner restgasser fra din gaspejs. Dette system betyder også, at du kan installere en gaspejs i nybyg med automatisk klimastyring, uden at dens forbrænding vil blive påvirket. En gaspejs vil nemlig ikke tage ilt fra rummet, men hente den ind via aftrækket.
Fordi en gaspejs ikke forurener og fungerer via aftræk, så er det også muligt at placere den i stort set alle rum – kun fantasien sætter grænser.
Da en gaspejs hverken afgiver sod, aske eller røg slipper du også helt for den rengøring, der ellers følger med i kølvandet på en dejlig hyggestund foran pejsen.
Bygas, naturgas eller gasflaske?
En gaspejs kan tilsluttes den type gas, du i forvejen har i din bolig. Har du ikke en tilsluttet gaskilde, så kan din gaspejs også blive tilsluttet gasflaske. Vi installerer den selvfølgelig således, at gasflasken ikke er synlig men dog let at tilgå, så du kan udskifte den, når det er nødvendigt.
Når du bruger gasflaske til din gaspejs betyder det også, at du ikke vil blive påvirket af de stigende energipriser, vi oplever i øjeblikket, fordi det er en anden type gas der findes i gasflasker.